Sådan afprøver du recovery boots med klare forventninger
Kan man opnå gode resultater med recovery boots? Det afhænger af, hvad du regner for et godt resultat. En behagelig pause efter træning er noget andet end at kunne løbe hurtigere næste dag. Afklar derfor dine forventninger, før du planlægger afprøvningen. Vil du undersøge, om støvlerne påvirker din træning, skal du kunne sammenligne dine træningspas med og uden kompressionsstøvler.
Hvad skal recovery boots kunne gøre for dig?
Recovery boots består af oppustelige benmanchetter med luftkamre, der fyldes og tømmes i en bestemt rækkefølge. Det skaber et pulserende tryk omkring benene. Trykket er produktets funktion, men fornemmelsen under brug fortæller ikke, om du præsterer bedre ved næste træningspas.
Skriv dit formål ned. Ønsker du en fast pause efter træning, kan du vurdere komforten og den tid, udstyret kræver. Udstyret findes i forskellige modeller, som du kan undersøge nærmere, når du kan se hvordan sådanne modeller ser ud og koster på https://www.ithansen.dk/recovery-boots
. Forventer du bedre muskelfunktion, må du holde forventningen op mod forskningen. En systematisk forskningsoversigt omfattede 17 studier med i alt 319 deltagere. Forskerne fandt kun en lille eller ubetydelig effekt på muskelfunktion, og effekten var ikke statistisk signifikant.
Lad dit formål styre afprøvningen, før du sammenligner modeller. Du kan for eksempel undersøge, om støvlerne passer ind i din rutine efter bestemte træningspas. Undlad at ændre næste uges træningsbelastning, bare fordi benene føles anderledes efter brug. Er målet højere fart eller større styrke, har du brug for sammenlignelige målinger fra træningen frem for en vurdering af, hvordan benene føles i sofaen.
Hvor længe skal du bruge recovery boots ad gangen?
Når formålet ligger fast, kan du planlægge tiden. I studierne fra forskningsoversigten var sessioner på cirka 20 til 30 minutter blandt de hyppigt anvendte forløb. Det beskriver forskernes fremgangsmåde og er ikke en universel brugsanvisning. Følg den konkrete models vejledning om varighed og betjening, da modellerne har forskellige indstillinger og programmer.
Afsæt også tid til at tage manchetterne på og pakke dem væk. Et program kan passe fint på papiret, men være upraktisk, hvis du først skal hente apparatet i et skab og tilslutte det ved en anden stol. Find en siddeplads, hvor slangerne kan ligge uden knæk, og hvor du kan nå betjeningen uden at rejse dig.
Har du kun kort tid mellem et løbepas og aftensmaden, skal afprøvningen passe ind uden at skubbe måltidet eller sengetiden. Vælg på forhånd de træningsdage, hvor der er plads. Notér bagefter, hvor længe du brugte støvlerne, og om du afbrød sessionen. Skriv også årsagen til en afbrydelse, så du senere kan se, om problemet var den praktiske opsætning eller selve programmet.
Hvilket tryk skal støvlerne have?
Indstil først trykket, når du har læst vejledningen og fået manchetterne til at sidde som beskrevet. I forskningsoversigten var omkring 80 mmHg blandt de mest anvendte tryk. Det er ikke en personlig anbefaling. Tallet kan heller ikke overføres direkte til en model, der viser trykket som niveauer frem for i mmHg.
Et højere tryk dokumenterer ikke et bedre resultat. I et randomiseret, placebokontrolleret studie med 23 elitefodboldspillere under 19 år fandt forskerne ingen fordel ved 30 minutters kompression med 200 mmHg efter kampe. De fandt blandt andet ingen forskel i spillernes hoppehøjde.
Undlad at ændre både tryk og varighed fra gang til gang under afprøvningen. Hold dig inden for producentens anvisninger, og skriv den valgte indstilling ned. Justerer du noget ved næste session, så ændr kun én ting.
Stop brugen ved smerte eller føleforstyrrelser. Ubehag skal ikke behandles som en nødvendig del af sessionen. Notér, hvor i forløbet ubehaget opstod, og hvilken indstilling apparatet stod på.
Afklar begrænsningerne før den første session
Læs produktets advarsler, før du låner eller køber et sæt. Kompressionsudstyr passer ikke til alle. Dokumentation fra den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA nævner mistanke om dyb venetrombose eller lungeemboli som grunde til ikke at bruge den beskrevne kompressionsenhed. Dokumentationen nævner også mistanke om kongestivt hjertesvigt. Oplysningerne gælder en konkret enhed, så læs advarslerne for netop det apparat, du overvejer.
Har du sygdom eller uforklarede symptomer fra benene, bør du få en lægelig vurdering før brug. Brug ikke en hjemmetest med kompressionsstøvler til at undersøge, hvorfor et ben gør ondt. Få smerterne vurderet, inden du prøver udstyret.
Når du har afklaret, om du kan bruge støvlerne, kan du undersøge pasformen. Se efter producentens mål frem for kun størrelsesbetegnelsen. Læs også rengøringsanvisningen og eventuelle returvilkår før en afprøvning.
Vælg et fast tidspunkt, hvor du vurderer udstyret ud fra dit oprindelige formål. Gennemgå dine noter for at se, om du brugte støvlerne som planlagt. Se især efter gentagne afbrydelser, og om du noterede, at manchetterne sad dårligt, eller apparatet stod i vejen.